Next - Designer Læder Kontorstol

På lager
Vi er utrolig stolte af at kunne sælge så fed en designer kontorstol til denne pris. Når design, æstetik og komfort går op i en højere enhed så er det svært ikke at blive begejstret - det er vi i hvert fald.
- TIP! Undlad armlænene og stolen ser meget slankere ud, og passer perfekt som både konferencestol, til venteværelset eller i det hektiske kontormiljø.
- Stolen kan selvfølgelig justeres i højden og vippe.
- Som altid hos Istol.dk, så leveres kontorstolen gratis og med 14 dages prøvetid
Kundebedømmelser
Fremme, afleveret og samlet står den rigtig fint og lever rigeligt op til forventningerne.
Fornem service med levering. Tak for det.
Jeg er sikker på, at oplægget til stolen er Eames kontorstol, som jeg selv har. Men jeres stol fremstår ikke som en dårlig kopi - der er forskelle som gør, at man ikke føler sig “tarvelig” ved at sidde i jeres, hvis du forstår, hvad jeg venligt mener.
At I har læder på armlænene er faktisk en uventet gevinst og et stort plus....
Eneste minus er nok den medfølgende vejledning, som er lidt “gnidret” som en kopi af en kopi af en kopi.....
Resultatet blev, at vi kom til at sætte delen med vippeanordningen på omvendt. Da vi skulle afmontere den, kom vi til at skrue delen mellem stolesæder og vippeanordningen af ved en fejl. Dét skulle vi aldrig have gjort. Kæmpe mas med at få den sat på igen og i spænd. Det kostede en tur på et værksted med store skruetvinger at få allignment mellem metal, skrue og gevind. Men det lykkedes, og stolen er i brug og meget påskønnet af såvel modtager og bruger som de glade givere.
Vi kunne, med en god portion underdrivelse i udsagnet, nok godt finde på at købe stole hos jer igen.
Anvender den hjemme i privaten.
Jeg googlede på "kontorstol" og fandt derved frem til Istol.dk
Jeg gik efter et udseende som en Eames EA117 kontorstol, og at der skulle være monteret ægte læder -
Next kontorstolen har lige netop det udseende vi søgte.
Jeres service og levering har været til UG, så jeg kan varmt anbefale at handle hos jer.
Sådan!
Først og fremmest kan den ikke komme ret langt op, man sidder meget lavt i den som i en lænestol. Arm støtterne ligeledes al for lave og kan ikke indstilles. Dernæst, som virkelig er irriterende, så sidder den løst i "soklen" eller hvad man skal kalde den. Man sidder og rokker i stolen, "doink, doink" når man læner sig til siden eller læner sig tilbage, død irrterende. Men udover det, en fin stol.
(EDIT: SVAR FRA ISTOL.DK: Jeg er ked af at dit indtryk af stolen ikke er positivt. Men jeg er endnu mere ked af at du har valgt at beholde stolen, når du ikke er tilfreds med den. Vi giver jo 14 dages fuld returret, hvor vi også betaler retur-fragten - også selvom stolen har været brugt. Det gør vi netop for at undgå at vores kunder ender op med en kontorstol de ikke bryder sig om! Du er ikke tjent med en kontorstol du ikke er tilfreds med, og det er bestemt ikke vores ønske at du skal sidde i en kontorstol, der ikke falder i din smag. P.S. siddehøjden kan klares med en højere gaspatron)
Til brug i ejendomsmæglerforretning.
Design: Klæder de fleste kontorlandskaber.
Funktion: Ikke mange funktioner, men tilfredsstillende grundet stolens grundform.
Service: Fremragende.
Var ret skeptisk forinden bestilling, da design og ergonomi sjældent går hånd i hånd.
Sælger/ejer tilbød at levere dem på prøve og ville UB returnere dem såfremt vi ikke var tilfredse.
Tilfredsheden var stor og vi købte i henhold til aftale.
Tak for handlen.
Angående stolen, så har den mange funktioner og man kan derfor både slappe af og arbejde koncentreret uden at side dårligt. Læderet bliver heller ikke for varmt når man har siddet hele dagen på den.
Med venlig hilsen
Mads T. Andersen
Textilprint.dk
Har du prøvet dette product?
Indsend din bedømmelse
Du anmelder: Next - Designer Læder Kontorstol
Er Istol.dk det bedste sted at købe ny kontorstol?
Vores kontorstole er unikke
Har du brug for hjælp?
Vores fordele:
-Det mest givende er når vi kan løse en udfordring.
-Siden 2008 – stor erfaring og viden
-Danmarks nok største udstilling af special kontorstole – med showroom i Roskilde
De fleste der sælger kontorstole har ikke den nødvendige viden om kontorstole og ergonomi. De forstår ikke at der er forskel på kropstyper og siddemønstre. Oftest handler det for dem blot om at have lidt i forskelligt design og prisklasse, og oftest er de begrænset til få leverandører. Det er vi ikke. Vi elsker godt design, men funktionalitet og ergonomi er vigtigere. OG så skal der være en god balance mellem kvalitet, funktion og pris.