Detaljer
OBS Kommer med sorte hjul og Alu-base (5-armet fod)

YoGA Advance
En unik kontorstol med flere innovative funktioner, som anti-shock ryglæn, negativt / forward tilt i sæde og ny type lændestøtte. Alt er udviklet baseret på vinden indenfor sundhed og ergonomi. Du får en kontorstol med mange funktioner til en rigtig attraktiv pris. Den er lidt dyrere end andre af vores mellem-klasse ergonomiske kontorstole, men tilbyde mange flere nyskabende indstillingsmuligheder, som på sigt giver stor værdi i form af øget velvære og sundhed hos brugeren. OG netop det gør den til en god investering for dine medarbejdere / kollegaer og – eller – din egen krop.1
Hvad kan den egentligt?
YoGA Advance er en kontorstol med nogle ret unikke indstillinger. Nogle er genkendelige, men flere er ting vi ikke har set andre steder. Længere ned beskriver vi hver funktion mere udførligt, men det vigtigste der skal nævnes er:
- Anti-shock i ryglæn
- Lændestøtte der vinkles vertikalt
- Negativt sædetilt – sædet der vipper nedad / fremad.
Er det godt eller skidt?
Variation. Rørelse. Aflastning. Det er kodeord i nyere forskning indenfor ergonomi på kontoret. For os giver funktionerne mening, men gør dig selv en tjeneste, og læs gennemgangen af funktionerne nedenfor. Giver funktionerne ikke mening for dig, så kan du lige så godt spare penge og vælge en simplere kontorstol som fx YoGA Soft Tech.
Støddæmper i ryglænet
Producenten kalder ryglænets funktion for ”Anti-Shock-Motion”. Men det er egentligt bedst beskrevet som en form for støddæmper.
Du sidder som udgangspunkt helt oprejst. Men ryglænet er ikke helt fastlåst. Det kan tilte ca. 5grader bagud.
Det går ikke udover din siddestilling eller komfort, men det er netop nok til at ryglænet absorberer noget af belastningen når du bevæger dig på kontorstolen.
På en traditionel kontorstol er ryglænet helt låst. Du sidder mere statisk, og når du læner dig tilbage er det lidt som en bil der kører ind i en mur. Alt kraften fra sammenstødet bliver absorberet af din ryg, for stolens ryglæn bevæger sig ikke.
Fordi der er bevægelse i ryglænet, så aflaster det din ryg, og det gør at ryggen ikke bliver udsat for et ”shock" (deraf betegnelsen anti-shock-motion) hver gang du læner dig lidt tilbage eller sætter dig ned i kontorstolen.
Lændepude der bevæger sig
Som naturlig konsekvens af at selve ryglænet er fleksibelt og bevæger sig, så ændrer vinklen på lændepuden sig også når ryglænet vinkles. Derved følger det på en mere naturlig måde ryggens vinkel og bevægelse.
Du skal være opmærksom på at lændestøtten på denne model en af mellem-styrke. Dvs. du kan godt mærke støtten fra lændepuden, men har du behov for mere markant lændestøtte der presser lænden frem, så er det en anden model du skal kigge efter.
Sæde der gør dig søsyg
Mange efterspørger en kontorstol hvor sædet hælder nedad / fremad. På fagsprog kalder vi det negativt tilt. Det er en mulighed på YoGA Advance, for her kan du også sidde så det næsten føles som om du ryger ned af sædet ????
Ved at sædet hælder frem / nedad, så åbner det hofteskålen i en vinkel der giver mindre belastning. Og vi er altid tilhængere af funktioner der mindsker belastningen på vores krop.
Men det kræver også at du som bruger er ekstra opmærksom på din kropsholdning og på dine ben. Det kræver at du stemmer mod med dine ben for ikke at ryge ned af sædet. Og her er det super vigtigt at du stemmer imod lige meget med begge ben. Bruger du fx flere kræfter i højre ben for at holde dig på sædet, så giver det en skævvridning hele vejen op i kroppen så du risikerer at du belaster mere end du aflaster. Så det er ikke en funktion der er god for alle.
Det er også vigtigt at du er opmærksom på at du ikke kan låse sædet i en stilling med sædet i negativt tilt. Du aktiverer sædetilt, og sædet ”vipper” så når du læner dig fremover, eller rykker lidt frem på stolen.
Sci-fi designer armlæn
De fleste bruger slet ikke armlænene på en kontorstol aktivt. Vi har en tendens til at sidde med armene oppe på skrivebordet. Men hvis du er en af dem der godt kan lide at bruge dine arme aktivt, så er armlænene ekstra gode.
Udover at de kan justeres i højden, så har du også mulighed for at ændre vinklen på armlænene. Oftest så sidder man så det kun er albuen der rører armlænet – hvis du fx sidder med en mus. Men fordi du kan justere vinklen på armlænene, så har du mulighed for at understøtte – og derved aflaste hele underarmen. Det er smart.
Nakkestøtte skal / skal ikke?
Der er mulighed for at tilvælge nakkestøtte. Den kan være genial når du læner dig tilbage på kontorstolen. Det kan både være for at slappe lidt af, eller måske mens du læser noget på skærmen eller snakker i telefon. Så er det rart med en nakkestøtte / hovedstøtte. Herudover så er der mange der godt kan lide det æstetiske udtryk i en kontorstol med nakkestøtte
Men når du sidder og arbejder foran skærmen, så er det de færreste der aktivt får glæde af nakkestøtten. De fleste af os sidder nemlig med hovedet lidt forover, og for at få glæde af nakkesøtten, så skal hoved / nakke være helt tilbage ved skuldrene.

Produktspecifikationer
Sædehøjde | Nej |
---|---|
Sædebredde | Nej |
Sædedybde | Nej |
Ryglænshøjde | Nej |
Max belastning | Nej |
Materiale | Nej |
Funktioner | Nej |
Vægt | Nej |
Andet | Nej |
