Hvad er en god kontorstol?
Den bedste kontorstol er ikke en stol, der mest af alt minder om lænestolen hjemme i stuen. For selv om du gerne vil sidde godt og afslappet i din kontorstol, er bløde puder og bredt armlæn ikke det bedste valg, hvis du samtidig også gerne vil undgå gener af at sidde i stolen.
De bedste kontorstole er ergonomiske kontorstole.
Og med ergonomi, handler det ikke bare om, at stolen støtter rigtigt op, og kan indstilles perfekt i forhold til din højde og længden på dine ben.
Det handler i lige så høj grad om, at du kan bevæge dig i stolen, uden at det skaber udfordringer for din nakke, ryg, lænd og andre dele af bevægeapparatet.
En ergonomisk kontorstol med plads til active sitting
For ingen sidder ret op og ned og arbejder hele dagen, sådan som de fleste ergonomiske kontorstole er designet.
Vi bevæger os hele tiden rundt i stolen, og har måske nogle kropslige vaner, som gør, at vi hænger eller hælder lidt til den ene side. Eller godt kan lide at flytte vægten lidt hele tiden, så vi får lidt variation i hverdagen.
Den slags kræver, at du ikke alene har købt en ergonomisk stol, men en kontorstol som også understøtter såkaldt active sitting.
Active sitting – kontorstole med fleksibelt sæde og ryglæn
Med active sitting kan stolesædet vippe fra side til side, så du ikke knækker i lænden, fordi du ubevidst altid læner dig mest til højre på stolen for bedre at kunne se, hvad der står på skærmen.
Det kan enten være i for af en vippemulighed i sædet – lige som de stole, hvor du kan vippe bagover. Det kan også være ved, at sædet er opdelt i to, så det kan vippe individuelt til siderne, alt efter hvordan du lægger vægten i sædet.
Tilsvarende har mange active sitting stole et ryglæn, som er opdelt i to – evt. med en revne ned gennem midten. Derved kan hver side af ryglænet bedre tilpasse sig til og støtte ryggen bedst muligt. I stedet for at fastholde rygsøjlen på en måde, så der opstår spændinger både i den og i muskulaturen omkring den.
Så kan du sidde skævt i stolen, uden at det har konsekvenser for fysiologien.
Ergonomisk kontorstol bygget til bevægelse
Ud over muligheden for at vippe og tilpasse sig bedre til din krop, overholder en active sitting stol naturligvis alle de andre ergonomiske parametre, som skal være i orden.
Altså kan du indstille stolen i højden, så du slipper for, at stolekanten stopper blodomløbet ned i benene. Du kan også indstille ryglænets position, så det støtter bedst muligt op omkring rygsøjlen. Samtidig har stolen naturligvis også både armlæn og nakkestøtte, og kan også tit vippe bagover, sådan som mange andre stole kan det.
Få færre problemer med en ordentlig kontorstol
Så ved at vælge en ergonomisk kontorstol med active sitting, får du meget nemmere ved at undgå de sædvanlige kontorskavanker som hold i nakke og skuldre, ondt i lænden og ben, der begynder at sove.
Se det store udvalg her, og bestil en ordentlig kontorstol. Så slipper du for et liv på smertestillende piller for at kunne klare dit job.